Kirsten, f. 1932 (Firhøj)
”Jeg kan huske under krigen når vi hørte radio. ... Jeg kan huske at jeg var så bange, for jeg troede jo altså at det var verdens undergang. [Den 4. maj] var jeg til håndbold. Det var sådan halvvejs til Søborg, der var en håndboldbane, og jeg var lige kommet hjem, og så sad vi foran radioen der ved halv 9-tiden. Der kan jeg huske at jeg sad foran radioen, og så hørte vi jo pludselig at så kom frihedsbudskabet der, og hold da op! Så kan jeg huske at vores nabo, altså på den næste gård, ... pludselig kom han og bankede på, og så var det jo på grund af at de skulle skåle og feste.”
Jytte, f. 1939 (Gilleleje)
”Jeg kan huske selve aftenen den 4. maj. Mine forældre og jeg, og sikkert også min lillebror, var til fødselsdag på Nordre Strandvej hos tante Jenny og onkel Severin, som mine forældre kom sammen med. Og vi børn løb på Vesterbrogade og legede. (…) Og pludselig kom der så en hel masse mennesker frem på gaderne. Jeg ved ikke lige hvad klokken var, men det var jo stadig lyst. De fortalte så at Danmark var blevet befriet... Vi styrtede så hjem, der hvor der blev holdt fødselsdag hos tante Jenny, og fortalte det. Radioen havde ikke været åben, så de havde ikke haft fornemmelsen af at der var noget, for de holdt jo fødselsdag...”
Inger, f. 1927 (f. Tjele Gods ved Viborg, bor i Helsinge)
Åh, vi råbte og skreg, og det skulle fejres, og uha! Og ringes til familien og så videre. Jamen det hele var jo i oprør af glæde! ... Det hele bare kogte over! Min far var sådan en høj rank herre - en gårdmand - sagde "Nu er vi frie! Nu er vi frie!” (…) Vi rev de sorte gardiner ned. De skulle væk! Det var meget stort, det var det.
