Læs her i de transskriberede protokollerne fra Gribskov og andre kommuner

Sognerådsprotokoller 1841-1938

Gribskov arkiv har digitaliseret kommunens sognerådsprotokoller, der nu bliver offentligt tilgængelige. I protokollerne fra 1841-1938 kan du finde de beslutninger, som de tidligere forstanderskaber og sogneråd foretog - fra tildeling af sociale ydelse til anlægning af nye veje og gader.

Sognekommuner

Sognerådsprotokoller er fortegnelser over lokaladministrationens arbejde. Det nuværende Gribskov kommune bestod før kommunesammenlægningen i 1970 af syv sognekommuner:

Blistrup
Esbønderup-Nødebo
Græsted-Maarum
Helsinge-Valby
Ramløse-Annisse
Søborg-Gilleleje
Vejby-Tibirke

Fra Sogneforstanderskab til Sogneråd

Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte den danske stat at lægge en større del af ansvaret for samfundets styring ud til lokale råd. Første skridt mod selvstyre blev taget i 1841 med indførelsen af sogneforstanderskaber, der fik ansvar for sognets økonomi og veje. Derfor er de ældste protokoller, som Gribskov Arkiv har liggende også fra 1841.

Sogneforstanderskaberne blev ledet af en formand og havde sognets præst og større jordejere som fødte medlemmer. Dertil et antal valgte medlemmer.

I 1868 blev sogneforstanderskaberne omdannet til sogneråd, der ikke længere havde fødte medlemmer. Sognerådet overtog nu det endelige ansvar for skole- og fattigsager fra præsten. Over tid blev ansvarsområderne udvidet. Med socialminister K.K. Steinckes socialreform i 1933 overtog sognerådet ansvaret for al kommunal hjælp.

Forhandlingsprotokol

Sognerådet mødtes regelmæssigt og skulle føre protokol over deres forhandlinger. Protokollen var formandens ansvar, men opgaven som skribent blev ofte uddelegeret til anden side. Ved afslutningen af et møde skulle de tilstedeværende medlemmer underskrive mødereferatet. Indtil 1868 blev der i landkommunerne ført tre protokoller: én for fattigsager, én for skolesager og én almindelig forhandlingsprotokol. Efter 1868 blev alle sager samlet i én protokol.

Protokollerne er kronologisk opbyggede og indeholder som regel en kort opridsning af sagen og en afgørelse. Der er ofte tale om en beslutningsprotokol, hvorfor korrespondance og interne diskussioner almindeligvis ikke fremgår.

Græsted - Mårum Sogneråd 1/4 1950 - 31/3 1954

Senest opdateret 01-05-2024

Arkivets frivillige maskinlæser protokoller

På arkivet har vi en flok dygtige frivillige, der sidder på arkivet hver tirsdag og maskinlæser vores gamle sognerådsprotokoller, så de bliver søgbare og nemmere at læse for eftertiden.

Herunder kan du søge og læse i de protokoller, der allerede er indlæste. Vi lægger løbende nye protokoller ind efterhånden som vi får dem maskinlæst.

Blistrup Sogneråd 1931-1943

1931-1937

1937-1943

Esbønderup-Nødebo Sogneråd 1932-

1932-1938

1938-1943

1943-1949

Græsted-Mårum Sogneråd 1889-1940

1889-1895

1896-1900

1901-1906

1906-1911

1911-1916

1916-1921

1921-1925

1925-1929

1929-1933

1933-1940

Helsinge-Valby Sogneråd 1893-

1892-1903

1930-1936

Ramløse-Annisse Sogneråd 1930-

1930-1948

Søborg-Gilleleje Sogneråd 1911-1940

1911-1920

1920-1932

1932-1940

1940-1948

Vejby-Tibirke Sogneråd 1933-

1933-1938

Læs i de gamle protokoller her

Bemærk at gotisk var den officielle skrift frem til 1875. Her på Rigsarkivets hjemmeside kan du få en lille introduktion til den gotiske håndskrift.